Har du mistet et kært familiemedlem? Når der sker et dødsfald i den nære familie, ændrer dit liv sig markant. Du går en svær tid i møde. Uanset om dødsfaldet sker på grund af sygdom, eller om det sker pludseligt, kan du aldrig forberede dig på det. Du bliver overvældet af blandede følelser og står tilbage med en stor sorg og et stort savn. Især tiden lige efter dødsfaldet er svær. Det er måske ikke gået helt op for dig endnu, at du har mistet en person, du holder rigtig meget af.
Samtidig er der også mange spørgsmål og praktiske gøremål. Ting, som kan være svære for dig at overskue, fordi der er vendt op og ned på dit liv. Men det er også ting, der skal gøres og tages stilling til her og nu, fordi det skal klares for at gennemføre bisættelsen eller begravelsen.
Hos bedemanden har vi lokalkendskab i Lille Skensved, Borup, Ejby og Bjæverskov, og vi sikrer dig en god afsked med din kære. Vi hjælper dig igennem den svære tid, så du får taget afsked på en smuk og værdig måde. Din kæres liv har været noget særligt, og det skal det sidste farvel også være.
Du kan kontakte mig hele døgnet, hvor jeg står klar til at hjælpe dig hele vejen – både med spørgsmål, de praktiske gøremål og professionel rådgivning. Har du specielle ønsker om andre ting, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan snakke om dem.